Historien om
Vieholm

Begyndelsen

De første haver udlejes

Jorden ved Viemosen udstykkes, og udlejningen af haverne begynder. Københavnske familier får et lille stykke natur — med siv, mudder og masser af muligheder.

Navnet Vieholm fødes

»Haveforeningen Vieholm« optræder for første gang i papirerne. Navnet henter det fra mosen — Viemosen — som både skulle blive foreningens smukkeste nabo og dens vådeste plage.

En »midlertidig« haveby

Den 20. marts 1940 tinglyses et dokument til Rødovre Kommune om »indretning af midlertidig haveby«. Midlertidig, altså. 86 år senere er vi her stadig — og det bliver vi nok ved med. Midlertidigt, selvfølgelig.

Besættelsen

Tørvegravning i Viemosen

Under begge verdenskrige blev der gravet tørv i Viemosen — brændsel var en mangelvare, og Frederiksberg Kommune købte tørv herfra i 1940/41. Mens tørvearbejderne gravede i mosen, lå de nye haver lige ved siden af. Mosen blev senere fyldt op med jord fra udgravningerne ved Roskildevej, og i dag krydses den af Motorringvejen.

Milepæl

Andelsforeningen stiftes — jorden købes

Midt under besættelsen tager medlemmerne det store skridt: De køber jorden og stifter andelsforeningen. Skødet tinglyses den 18. november 1943 — »til haveforeningen Vieholm c/o R.E. Prehn« — og købesummen står stadig i tingbogen: 14.341 kroner og 20 øre for hele herligheden, matr.nr. 13ah, Islev, 9.592 m². Fra nu af er Vieholm ikke bare lejede haver — det er vores jord.

»18.11.1943 · Skøde til haveforeningen "Vieholm" · 14.341 Dkk« Tingbogen, Retten i Rødovre — foreningens fødselsattest · Se hele tingbogen (PDF)

Freden — og protokollernes tid

Krigen slutter, og herfra kender vi hverdagen i detaljer: Henrik Pedersen fra have nr. 10 gennemgik årtier senere alle protokollerne og skrev foreningens historie 1945–88. Grundskylden var dengang 12.000 kr.

Ukrudt i trætophøjde

Protokollen melder tørt, at ukrudtet i have 14–15 var »så højt, at det var ved at gå i træ«. Erik Nielsen påtog sig at fjerne det — for 25 kr.

Generalforsamling på Café Jagtborg

14 medlemmer møder op kl. 10 på caféen. Kassereren bevilges 25 kr. om året, og der lejes en bankboks til foreningens papirer — de samme papirer, denne historie bygger på.

Efterkrigstid

Petroleum på ration

Formanden rykker medlemmerne for deres »andragender om petroleumstildeling« — der er stadig rationering, og selv en hyggelig aften i havehuset kræver papirarbejde.

Syv vandhaner og Tordenskjolds soldater

Sognerådet forbyder at lægge vand ind i haverne — men tillader haner. Syv fælles vandhaner opstilles efter formandens egen skitse. Samme år strammes pligtarbejdet op:

»…da det har vist sig at være Tordenskjolds soldater, der går igen hver gang, der er arbejde at udføre.« Generalforsamlingen, 5. marts 1950 — herefter tilsiges man pr. brevkort

P.E. Prehn foreslår desuden, at hvert medlem får sit eget eksemplar af deklarationen til skødet — forløberen for nutidens havelodsbevis.

Sejr

Skattekampen vindes

Grunden vurderes pludselig til 37.000 kr. — mere end en tredobling. Bestyrelsen protesterer, klager — og vinder: Vurderingen nedsættes til 19.200 kr. Axel Falk genvælges som formand; han skulle blive på posten i 25 år.

Milepæl

Vand i alle haver — og vejen føres igennem

På en ekstraordinær generalforsamling vedtages det med 15 stemmer mod 2 at lægge vand ind i alle haverne: ca. 1.000 kr., 70 kr. pr. parcel. Samtidig byttes der jord med hr. Madsen, så vejen kan føres helt igennem til Viemosegrøften — enstemmigt.

Forsidestof

17. februar: Kajak på Viemosevej

Mosen går over sine bredder, og oversvømmelsen når avisen:

»Paa Viemosevej i Islev kunne man i gaar sejle i kajak.« Avisudklip, 17.-18. februar 1957 — gemt i foreningens scrapbog

Farvel til P.E. Prehn

Foreningen mister P.E. Prehn — manden bag broen ved vendepladsen, utallige forslag og et vågent øje for foreningens jord. Hans familie ses på flere af scrapbogens billeder.

Fremskridt

Der bliver lys!

Elektriciteten kommer til Vieholm: NESA rejser master for 1.225 kr. Idéen var blevet luftet allerede i 1950 af Vagn Hansen — gode ting tager tid i en haveforening.

Egen parkeringsplads

Foreningen køber parkeringspladsen for 3.800 kr. og sætter ny hovedlåge op for 1.232 kr. Regningen deles pænt: 75 kr. pr. medlem. Året efter opkræves kloakeringen af vejen — 25.734 kr. over 30 halvårlige rater.

Indskud ved ejerskifte

Generalforsamlingen indfører 200 kr. i indskud, når en have skifter ejer — en ordning der består den dag i dag. Og i 1966 blev Skt. Hans-bålet på vendepladsen i øvrigt forbudt; sikkerheden vandt over hyggen.

Et kapitel slutter

Axel Falk takker af — og ræven flytter ind

Efter 25 år som formand går Axel Falk af. Samme sommer noterer protokollen, at der er fundet ræveunger under huset i nr. 18. Tre år senere mindes foreningen ham med ordene »ære være hans minde«.

Skt. Hans vender tilbage

Der holdes igen Skt. Hans-fest i foreningen, og Raymond Heinig tager over som formand. Vieholm er ved at finde sin festtradition.

Modgang

Stens-sagen — fællesskødet på prøve

En nabostrid om en mur i baghaven hos Stens i nr. 16 ender på rådhuset — og fordi alle haver ligger på ét fælles skøde, foreslås det, at alle medlemmer skal hæfte. Ansvaret ender dog tinglyst på Stens' eget hus. Protokollen noterer tørt: »(Han/vi tabte 'sagen')«. Sagen slutter året efter med et forlig — og samme frostvinter springer vandrørene. Vieholm reparerer og fortsætter.

Havefest

Teltet på fællesarealet

August 1986: Der rejses telt, dækkes bord og festes til den lyse morgen. Da festen to år senere flyttes til have nr. 11, konstaterer protokollen kort: »teltet var bedre«.

Pligtarbejdet genopstår

Fælles arbejdsdage indføres (igen — brevkortene fra 1950 var glemt), Leif Lind bliver kasserer, og Henrik Pedersen — historiens forfatter — bliver sekretær.

Jubilæum

50 år — og en generalforsamling i to akter

Havernes 50-år fejres. Generalforsamlingen den 24. juni må til gengæld afbrydes på grund af mundhuggeri — og genoptages senere. Også dét er foreningsliv.

Jubilæum

Andelsforeningen fylder 50

Skiltet males, flaget hejses, og teltet rejses igen: 50 år som andelsforening. Billedet af de to malere ved jubilæumsskiltet er blevet et af foreningens ikoniske fotos — og i festteltet hang det færdige skilt med blomster, røde haveredskaber og »H/F VIEHOLM 1943–1993«.

Mosen minder om sig selv

Skybrud og høj vandstand vender tilbage med mellemrum — ligesom i 1957. Og hver vinter lægger sneen sig over hækkene på den fælles sti, præcis som på scrapbogens vinterbillede fra 50'erne. Viemosen er en smuk nabo, men den glemmer aldrig, hvem der var her først.

Traditionerne lever

Pligtarbejdet fra 1950 hedder i dag fælles arbejdsdage — og haveaffaldssækkene tårner sig stadig op ved parkeringspladsen bagefter. Og når der er havevandring eller fest, samles naboerne mellem frugttræerne, ligesom de har gjort i over 80 år.

Milepæl

Fælles kloak

Den største investering siden elektriciteten: Alle haver kloakeres via et fælles anlæg. Ligesom i 1965 betales det over årlige rater — traditionen tro løfter Vieholm i flok.

Vieholm bliver digital

Nye vedtægter (2025), egen hjemmeside og et digitalt foreningssystem. Protokollerne føres ikke længere med pen på Café Jagtborg — men historien fortsætter, have for have, år for år. I dag tæller foreningen 17 haver.